I ET DEBATINDLÆG om delt omsorg (Psykologtidsskriftet, vol. 53, nr. 12, 2016), citerer Dag Furuholmen mig for at bekræfte, at delt bosted skulle føre til en række positive outcomes for skilsmissebørn. Han refererer til et interview med mig, der blev bragt i dagbladet Politiken.(1) . Politiken, 18. juni 2016 Der er tale om fejlcitering. I det pågældende interview gør jeg omvendt gældende, at jeg (på grundlag af multivariate statistiske analyser) ikke har været i stand til at eftervise, at samværsordningens omfang i sig selv har nogen betydning for børns trivsel. Derimod har bl.a. forældrenes samarbejdskvalitet betydning for, om skilsmissebørn trives.

Der har gennem de sidste år været en intens og til tider giftig debat om det delte forældreskab i flere internationale akademiske tidsskrifter. Debatten er opsummeret i to artikler, som Furuholmen selv refererer til.^{(2) . Emery, R.E., Holtzworth-Munroe, A., Johnston, J.R., Pedro-Carroll, J.L., Pruett, M.K., Saini, M. & Sandler, I. (2016), «Bending» Evidence for a Cause: Scholar-Advocacy Bias in Family Law. Family Court Review, 54: 134–149. doi:10.1111/fcre.122103. Sandler, I., Saini, M., Pruett, M.K., Pedro-Carroll, J.L., Johnston, J.R., Holtzworth-Munroe, A. & Emery, R.E. (2016), Convenient and Inconvenient Truths in Family Law: Preventing Scholar-Advocacy Bias in the Use of Social Science Research for Public Policy. Family Court Review, 54: 150–166. doi:10.1111/fcre.12211,3} De handler begge om, hvordan man kan forebygge, at forskningsresultater bliver misbrugt eller gjort til gidsler for en politiseret dagsorden. Disse artikler burde have ført til selvransagelse hos Furuholmen.